Faglærer til den nye gartneruddannelse hos Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde

Brænder du for planteproduktion, bæredygtighed og for at gøre en forskel for næste generation af gartnere? På Vilvorde er vi i fuld gang med at etablere en ny og fremtidssikret gartneruddannelse – og vi har brug for dig, der vil være med til at sætte retningen.

Dit job

Som faglærer bliver du en central del af holdet, der former fremtidens gartnerfag. Sammen med dygtige kolleger, virksomheder og mestre skal du hjælpe eleverne med at udvikle deres faglighed, arbejdsglæde og lyst til at skabe innovative og bæredygtige løsninger i erhvervet.

Du kommer bl.a. til at:

  • undervise i praktisk planteproduktion – både i væksthus og på friland
  • undervise i naturfag og biologi
  • undervise i økologiske og regenerative dyrkningsmetoder
  • indgå i driften af vores planteproduktioner

Har du samtidig interesse for økonomi, innovation eller virksomhedsdrift, ser vi det som et stort plus.

Hvem er du?

Vi leder efter en fagligt stærk kollega med baggrund som gartner, jordbrugsteknolog, agronom eller tilsvarende. Du har relevant erfaring med planteproduktion – både praktisk og teoretisk – og du kan formidle din viden på en inspirerende måde. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Derudover håber vi, at du:

  • er en teamspiller, der trives i dialog og samarbejde
  • er nysgerrig på pædagogik og uddannelse

Hvad kan du forvente?

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt engagement, stor fleksibilitet og et stærkt fagligt miljø. Du får indflydelse på dine opgaver og mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Er du ny i undervisningsrollen, sørger vi for pædagogisk onboarding, sparring og støtte – så du får en god start.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Susanne Ogstrup på e-mail suo@rts.dk eller telefon +4530783180.

Stillingen ønskes besat 01-06-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 08-04-2026.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Lokation: Køgevej 131, 4000, Roskilde, Denmark
Frist:
Ansættelsesform: Fastansættelse
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelse: 01-06-2026
Kontaktperson:
Susanne Ogstrup Uddannelsesleder +4530783180 suo@rts.dk
Jobområde: Undervisning
Om Roskilde Tekniske Skole
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.

Læs mere på www.rts.dk.
Se www.rts.dk/karriere
Roskilde Tekniske Skole
Pulsen 10, 4000 Roskilde
CVR 44053128
Kontakt os:
+45 46 300 400
Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-14