Fast stilling som underviser i engelsk

Vil du undervise elever, der hellere vil forstå verden end bare lære den udenad? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi vægter projektbaseret læring og koblingen mellem teori og praksis? Så læs med her. 

HTX Roskilde søger en engageret underviser pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter. Du skal kunne undervise i engelsk - meget gerne i kombination med et andet gymnasialt fag.

Det er ikke afgørende, om du har pædagogikum, vi leder først og fremmest efter en kollega, der kan lide at samarbejde og har lyst til at bidrage med både faglighed og personlighed.

Hvad tilbyder vi dig?

Du får en hverdag, hvor du:

  • underviser engagerede og nysgerrige elever
  • arbejder på en skole, hvor vi hjælper og bakker hinanden op
  • bliver lyttet til og inddraget – og får mulighed for at præge både undervisning, socialt miljø og skolens udvikling
  • er en del af et miljø, hvor faglighed, nysgerrighed og samarbejde er i højsædet

Som ny kollega bliver du taget godt imod - både af ledelsen og dine nye kolleger.

“Jeg har virkelig oplevet, hvordan mine kollegaer nærmest har stået i kø for at hjælpe mig, når jeg har spurgt om noget.”
– ny lærer på HTX Roskilde

Hvem er du?

Vi leder ikke efter én bestemt type, men vi forestiller os at du:

  • har undervisningskompetence i engelsk i kombination med et andet gymnasialt fag
  • ser elevernes styrker og møder dem med tillid og blik for potentiale
  • brænder for at undervise og udvikle unge mennesker med forskellige baggrunde
  • er nysgerrig, samarbejdsorienteret og har lyst til at være en del af et fællesskab
  • er klar på at udvikle dine egne kompetencer og bidrage til skolens udvikling

Om os

  • HTX Roskilde er et moderne gymnasium med fokus på science, tech, design og innovation.
    Vores elever arbejder problem- og projektorienteret og veksler mellem traditionelle undervisningslokaler, laboratorier og værksteder. Det gør det til en levende skole, hvor vi eksperimenterer og leger os frem til læring.
  • Vi er ca. 55 medarbejdere, der hver dag samarbejder om at skabe det bedste uddannelsesforløb for de ca. 500 HTX- og EUX-elever, som har valgt netop os. Mange pendler til skolen, fordi fællesskabet, engagementet og fagligheden er noget særligt.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og  Akademikerne med start 01-08-2025

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rektor Emil Cornelis Winkelmann van Es på e-mail eve@rts.dk eller telefon +4528733013.

Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer skal være skolen i hænde senest den 02-07-2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 4. juli 2025.

HTX Roskilde er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Lokation: Pulsen 4, 4000, Roskilde, Danmark
Frist:
Ansættelsesform: Fastansættelse
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelse: 01-08-2025
Kontaktperson:
Emil Cornelis Winkelmann van Es Rektor +4528733013 eve@rts.dk
Jobområde: Undervisning
Om Roskilde Tekniske Skole
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.

Læs mere på www.rts.dk.
Se www.rts.dk/karriere
Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde
CVR 44053128
Kontakt os:
+45 46 30 04 00
Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-14