Uddannelses- og erhvervsvejleder til byggeuddannelserne

Bliv vejleder på byggeuddannelserne - og gør en forskel for unge i deres uddannelsesvalg

Forestil dig, at du møder ind på en skole, hvor din faglighed og menneskelige indsigt bliver brugt til at støtte og inspirere unge mennesker. Hvor du er med til at åbne døre, skabe muligheder og vise vejen – både fagligt og personligt.

På Roskilde Tekniske Skole søger vi en uddannelses- og erhvervsvejleder, der vil være med til at styrke rekruttering og vejlede vores elever gennem deres uddannelsesrejse på tømrer-, snedker- og mureruddannelserne.

Hvad får du hos os?

  • Et meningsfuldt arbejdsliv. Du bliver en vigtig voksen i elevernes liv – en vejleder, der skaber retning, motivation og tryghed.
  • Faglig variation og samarbejde. Du arbejder tæt sammen med undervisere og vejlederkolleger i et stærkt team, hvor vi løfter i flok.
  • Mulighed for at gøre en forskel, både for den enkelte elev og for det større arbejde med at få flere unge til at vælge – og gennemføre – en erhvervsuddannelse.
  • Tid og struktur. Du er god til at planlægge, koordinere og følge op – og dine opgaver er en naturlig del af en selvstændig og organiseret hverdag. Du er vant til, at administrative opgaver er en del af din virkelighed, og du har IT-flair.
  • Gennemskuelige og stabile vilkår. Du bliver ansat som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension følger gældende overenskomst.

Vi arbejder med eleven i centrum. Det betyder, at relationen, tilliden og dialogen er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.

Hvem er du?

  • Du brænder for at arbejde med unge og har lyst til at gøre en forskel 
  • Du må meget gerne have erfaring fra en erhvervsskole og/eller et håndværksfag – måske er du også uddannet uddannelses-, erhvervs- eller karrierevejleder.
  • Du har blik for den enkelte elev og kan støtte både fagligt, socialt og personligt
  • Du kommunikerer klart og engageret med elever, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har overblik og kan planlægge introduktionsforløb for folkeskoleelever 
  • Du er nysgerrig, struktureret og samarbejdsorienteret

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Anders Kold på e-mail anko@rts.dk eller telefon +4521559355.

Stillingen ønskes besat 01-01-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 23-11-2025.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Lokation: Søndre Mellemvej, 4, 4000, Roskilde, Denmark
Frist:
Ansættelsesform: Fastansættelse
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelse: 01-01-2026
Kontaktperson:
Anders Kold Uddannelseschef +4521559355 anko@rts.dk
Jobområde: Undervisning
Om Roskilde Tekniske Skole
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.

Læs mere på www.rts.dk.
Se www.rts.dk/karriere
Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde
CVR 44053128
Kontakt os:
+45 46 30 04 00
Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-14