Uddannelsesadministrator

Vil du have en arbejdsdag med stor variation og mulighed for at arbejde med mange typer opgaver?
Og vil du være en del af en arbejdsplads med både god stemning og et stærkt kollegialt fællesskab?

En af vores kollegaer har fået nyt job i organisationen, og derfor har vi nu en spændende ledig stilling som uddannelsesadministrator på erhvervsuddannelserne inden for træfagene.

Jobbet

I stillingen får du ansvar for at administrere elevernes uddannelsesforløb – fra de starter på grundforløbet, til de afslutter hovedforløbet med deres svendebrev. Du bidrager til, at elever og deres praktikvirksomheder oplever et sammenhængende forløb med klar kommunikation undervejs. Du får en erfaren kollega, som du deler kontor og opgaver med, og du får selvstændigt ansvar for administrationen af Træfagenes byggeuddannelse. En væsentlig del af arbejdet består af planlægning og registrering i skolens systemer, herunder Studie+, lærepladsen.dk og Visma Case. 

Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Optagelse af elever samt planlægning af forløb og holdplacering
  • Registrering af meritter samt udarbejdelse af karakterlister og beviser
  • Udsendelse af indkaldelser og fraværsbreve via e-Boks
  • Registrering af uddannelsesaftaler og beregning af uddannelsestid
  • Indberetning af løn- og befordringsrefusion samt kommunikation med elever og virksomheder om skoleophold
  • Besvarelse af mails og telefonopkald, typisk fra elever, praktikvirksomheder og kollegaer på skolen.

Kompetencer

Vi søger dig, der:

  • er uddannet kontorassistent 
  • arbejder struktureret, udviser høj datadisciplin i dit arbejde og har blik for vigtige detaljer
  • kan skifte mellem opgaver med høj kompleksitet, rutineopgaver og besvarelse af henvendelser  
  • er god til at samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab
  • er nysgerrig, initiativrig og kan lide at lære nyt
  • er tryg ved IT og trives med at arbejde i digitale systemer.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist 

Stillingen er på 37 timer med mulighed for flekstid. Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet kl. 8:00 – 15:30. Løn, pension og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Michael Bondrup Holm på e-mail mbh@rts.dk eller telefon +4522686782.

Stillingen ønskes besat 01-10-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde senest den 25-08-2025. 

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Lokation: Søndre Mellemvej, 4, 4000, Roskilde, Denmark
Frist:
Ansættelsesform: Fastansættelse
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelse: 01-10-2025
Kontaktperson:
Michael Bondrup Holm Afdelingschef +4522686782 mbh@rts.dk
Jobområde: Administration
Om Roskilde Tekniske Skole
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.

Læs mere på www.rts.dk.
Se www.rts.dk/karriere
Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde
CVR 44053128
Kontakt os:
+45 46 30 04 00
Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-14