Underviser til træfagenes byggeuddannelser
Bliv underviser på tømreruddannelsen og få et arbejdsliv, hvor din faglighed gør en forskel - hver dag
Forestil dig, at du møder ind på en skole, hvor din viden og erfaring bliver værdsat. Hvor du bruger din håndværksmæssige faglighed til at løfte andre – og hvor du er med til at forme unge mennesker, der skal ud at bygge fremtidens samfund.
På Roskilde Tekniske Skole søger vi en ny underviser til tømreruddannelsens grundforløb og til grundforløbets første del på bygge- og anlægslinjen.
Vi leder efter dig, der har tømrerfaget i hænderne og gerne vil bringe det i spil på en ny måde – som underviser, rollemodel og inspirator for den næste generation af tømrere.
Du kommer til at undervise i både i værkstedet og i den teoretiske del, herunder i tegneprogrammet AutoCAD. Du vil samtidig blive en del af et engageret team, hvor samarbejde, pædagogik og faglighed går hånd i hånd.
Hvad får du hos os?
- Et meningsfuldt arbejdsliv. Du bliver en vigtig person i dine elevers liv – en fagperson, der sætter retning, skaber motivation, danner relationer og gør en reel forskel.
- Faglig variation og udvikling. Du bruger både dine hænder, dit hoved og dit pædagogiske blik – og vi sørger for, at du bliver godt klædt på i en diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
- En stærk kollegagruppe. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi prioriterer faglig sparring, fælles planlægning og et godt arbejdsmiljø.
- Tid og struktur. Forberedelse, evaluering og eftertanke er en naturlig del af arbejdsdagen – det er ikke noget, du skal presse ind i fritiden.
- Gennemskuelige og stabile vilkår. Du bliver ansat på fuld tid og på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende overenskomst.
Hvem er du?
- Du er uddannet tømrer og har erfaring fra byggebranchen – måske som svend, selvstændig eller noget helt tredje.
- Du har lyst til at arbejde med unge mennesker og kan engagere og udfordre dem med både faglighed og nærvær.
- Du er nysgerrig på undervisning og har gerne erfaring med AutoCAD og digitale værktøjer – eller lyst til at lære det.
- Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine egne opgaver og trives i tæt samarbejde med kolleger.
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.
Har du spørgsmål eller lyst til en uformel snak, så er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Mads Christian Brøkner Bendix på e-mail mab@rts.dk eller telefon +4524288017.
Stillingen ønskes besat 01-08-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 25-07-2025. Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk