Undervisningsassistent til fodterapeutuddannelsen
Fodterapeutskolen har et øget antallet af elever, og vi har derfor brug for flere lærerkræfter til at undervise vores elever.
Om jobbet
Som undervisningsassistent vil man indgå i et dygtigt lærerteam, der arbejder målrettet på at tilrettelægge undervisning, der kan fremme motivation og læring hos alle elever. Jobbet består af et varieret arbejde, med praktiske og teoretiske undervisningsopgaver inden for fodterapien, planlægning- og udvikling af undervisning, deltagelse i møder, pædagogiske dage m.v.
I lærerteamet samarbejdes der om at tilrettelægge undervisning af høj kvalitet, og med fokus på elevernes forudsætninger og læringsudbytte. Du vil møde elever i alle aldre, med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde og med forskellige erfaringer og forudsætninger.
Vi tilbyder
Oplæring indenfor de områder der er brug for, hvilket kan være i forhold til de teoretiske fag eller indenfor f.eks. fremstilling af indlæg og bøjler.
Ligeledes tilbydes alle nyansatte et onboardings forløb, som bl.a. indeholder et pædagogisk introduktionsforløb til det at være underviser.
Om dig
- Du er uddannet statsautoriseret fodterapeut og ønsker at undervise i et erhvervsrettet undervisningsmiljø.
- Du har stærke relationskompetencer og har en anerkendende, positiv og engageret tilgang til dine kolleger, elever og til opgaver.
- Du motiveres af varierede og forskellige arbejdsopgaver -og områder og kan varetage et eller flere områder indenfor fodterapifagets discipliner.
- Du trives ved at være en del af et teamsamarbejde og har lyst til at indgå i et professionelt læringsfællesskab.
- Du har kendskab til IT og har lyst til, og er nysgerrig på at inddrage IT i undervisningen som en del af flere pædagogiske og didaktiske læringsmuligheder.