Vicerektor
Ledelse tæt på hverdagen
Pulsen Gymnasium er Region Sjællands største HTX-gymnasium. Vi er et gymnasium med ca. 450 elever, 50 medarbejdere og en hverdag præget af kompleks drift og mange begivenheder og projekter.
Vi søger nu en vicerektor, der har lyst til at tage et stort ansvar for den daglige ledelse og for at få organisationen til at fungere stabilt, professionelt og ordentligt – også når hverdagen er travl.
Stillingen i praksis
Vicerektor er rektors nærmeste samarbejdspartner og indgår i den daglige ledelse af gymnasiet. Stillingen har et tydeligt tyngdepunkt i drift, planlægning og personaleledelse.
Det er en rolle:
- med mange snitflader og løbende prioriteringer
- hvor aftaler skal følges til dørs
- hvor strukturer, processer og relationer betyder mindst lige så meget som visioner
Udvikling er en del af opgaven – men primært gennem forbedringer af eksisterende praksis frem for store nybrud.
Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- varetage personaleledelse tæt på medarbejdernes hverdag
- have ansvar for centrale drifts- og planlægningsopgaver
- sikre sammenhæng mellem beslutninger, processer og praksis
- lede og understøtte udviklingsprocesser med blik for realisme og bæredygtighed
- bidrage loyalt og konstruktivt til den samlede ledelse af Pulsen Gymnasium
Hvem vi leder efter?
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med ledelse i en uddannelsesorganisation
- har gymnasial undervisningserfaring samt pædagogikum
- har en inddragende og anerkendende ledelsesstil
- er tryg ved drift, struktur og gentagende opgaver
- kan skabe ro, overblik og retning i en kompleks organisation
- er en tydelig, ordentlig og tillidsfuld personaleleder
- har et velafklaret værdikompas og et positivt syn på unge og læring
- arbejder vedholdende og trives med de små justeringer, der over tid gør en stor forskel
Du skal kunne se dig selv i en kultur, hvor faglighed, fællesskab og tillid er grundlæggende pejlemærker – og hvor ledelse udøves i tæt samspil med medarbejdere og elever.
Om Pulsen Gymnasium
På Pulsen Gymnasium arbejder vi projektorienteret og med en tydelig kobling mellem teori og praksis. Vi tror på, at unge udvikler sig bedst i mødet med tydelige voksne, der både stiller krav og giver plads til at lære, fejle og vokse.
Vi er et stort gymnasium – men arbejder målrettet for at bevare et trygt og rummeligt fællesskab.
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne med start 01-03-2026 eller efter nærmere aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rektor Emil Cornelis Winkelmann van Es på e-mail eve@rts.dk eller telefon +4528733013.
Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer skal være skolen i hænde senest den 25-01-2026.
Pulsen Gymnasium er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk